| Alle kan deltage i Dansprint Maraton Cup 2010 Se stillingen HER Lidt historie: Dansprint Maraton Cup, eller også tidligere kaldet Danmarks-Pokalløb, blev startet i midten af firserne, af det daværende Maraton-udvalg. Ideen til blev hentet hos ICF, hvor man for at fremme interessen for netop maraton kaproningen afholdt en årlig Grand Prix Serie, hvor der blev afholdt tre til fire Grand Prix Løb om året. I den danske model Danmarks-Pokalløb blev der valgt en række forskellige løb med forskellige konditioner og fordelt nogenlunde landsdelene i mellem. Siden starten har der været god interesse for disse pokalløb og flere klubber har i årenes løb bevidst satset på enten at deltage i eller være vært for pokalløbene, og nogle med specielt focus på holdkonkurrencen. Som tiden er gået har der været forskellige ideer fremme om at styrke interessen yderligere og siden 2005 er der indgået sponsoraftale med Dansprint, og siden kaldt Dansprint Maraton Cup, hvilket har betydet indførelse af ”gul-føretrøje” samt ekstra præmier til de tre første i hver afdeling. Ligeledes giver det et jættemærke point til vinderne. For sæsonen 2010 er der fastlagt følgende løb: 1/5 Nordic Open, Maribo 2/5 Paradisløbet, Silkeborg 15/5 Maribo Maraton 26/6 Sorø Maraton 31/7 Amager Strandpark Rundt 15/8 Thurø Rundt 22/8 Ringsted Maraton 28-29/8 DM Maraton, Viborg 11-12/9 Tour de Gudenaa DMC afholdes i 2010 ud fra ovenstående plan. Mænd K1 - kap: 6 løb hvoraf de 5 bedste tæller med i den endelige opgørelse. Samtidig med afholdes der holdkonkurrence - et hold består af min. 3 deltagere, hvor summen af de tre deltagers point tæller som holdpoint. Kvinder K1 er der 5 løb hvoraf de 4 bedste tæller med i den endelige opgørelse Mænd C1 er der 3 løb hvoraf de 2 bedste tæller med i den endelige opgørelse Mænd K1 - tur er 6 løb hvor af de 5 bedste tæller med i den endelige opgørelse - Samtidig med afholdes der holdkonkurrence - et hold består af min. 3 deltagere, hvor summen af de tre deltagers point tæller som holdpoint. I 2010 afvikles ligeledes DM for K1 turbåd, med tre DM-afdelinger Maribo Maraton, Thurø Rundt og Tour de Gudenå hvor de to bedste resultater tæller med i den endelige afgørelse. Der gives følgende point: Vinderen får 21 point, no. 2 får 19 point, no. 3 får 18 point, no. 4 får 17 point - osv - alle som gennemfører får 2 point. |